Parken ved Valdemars Slot er en smuk landskabspark med brede plæner og statelige gamle høje træer. I parkens sydlige ende, neden for kirkens trappe, ligger der en lille have med takshække og vandbassin. Denne lille have fremstår stadig som en smuk udgave af en haveform, der var almindelig i begyndelsen af forrige århundrede. Parkens plæner skråner alle ned mod den imponerende og meget iøjefaldende sø, der ligger så smukt med skoven som en helt pragtfuld kulisse.
I 1823 skriver pastor Lund, at området bærer navnet "Søen", og at den blev inddæmmet omkring 1700 af Knud Juel, søn af Søhelten Niels Juels. Historien om søen går helt tilbage til midten af det 1600 århundrede, hvor den første gang bliver nævnt. Tarp skriver, at Valdemars Slot blev bygget på en lille landtunge med en vig, der gik ind syd og vest herfor, søen har altså tidligere været en del af Lunkebugten.
Igennem mange år lå "søen" som et lavt fugtigt engområde med græs, ligesom den lejlighedsvis blev dyrket med fx. raps. I 2003 blev der foretaget omfattende omlægninger, hvor blandt andet afløbsforholdene blev ændret, med det resultat, at området i dag fremstår som en stor fladvandet sø til umådelig gavn og glæde for vandfuglelivet, som i allerhøjeste grad er blomstret op, og for beskuerne som kan nyde dette prægtige syn.
Parken er opkaldt efter Alexander der er 12. generation efter Søhelten Niels Juel.
|
