Valdemars Slot er opført 1639-44 af Christian den 4. til sønnen, grev Valdemar Christian fra hvem slottet har sit navn. Kongens store byggeri på Tåsinge indledtes, da Valdemar Christian var 17 år, og kongen sparede ingen anstrengelser for at give sønnen en fyrstebolig af rang. Med Hans van Steenwinckel som bygmester rejste kongen et prægtigt renæssance-slot i stil med og større end hans eget Rosenborg. Men Valdemar Christian fik aldrig gavn af sit slot - han foretrak at drage rundt i Europa som feltherre og slog sig aldrig ned på Tåsinge. I 1656 døde han på en slagmark i Polen, 34 år gammel. Under Svenskekrigene (1658-1660) blev Valdemars Slot besat og slemt beskadiget, og det var søhelten Niels Juel, der reddede slottet fra ruin. I 1678 indledte Niels Juel en omfattende istandsættelse af slottet og ombyggede det i barokstil, som tidens mode foreskrev.
Søhelten Niels Juel´s sønnesøn af samme navn, Kammerherre Niels Juel boede på slottet fra 1723 til sin død i 1766, var en meget energisk mand. Han hidkaldte den holstenske arkitekt G.D. Tschierscke, som skabte det smukke slotsanlæg, vi kender i dag med de statelige porthuse, den kunstige sø foran slottet, vogn- og staldlængerne langs søen og den kønne tepavillon som point de vue ude ved stranden.
Siden 1974 har slottet været åbent for publikum. En stor del af året kan man gå i de smukke sale, beundre indretningen og alle de historiske detaljer, og samtidig glæde sig over, at dette vidunderlige, kulturhistoriske sted stadig er fyldt med liv. At ejerne lever i huset, og lader de besøgende opfatte sig selv som husets personlige gæster, gør besøget til en særlig oplevelse. |
